Tankegodset
Selskabet fejrede i 2015 40 års jubilæum. Det ville få mange til automatisk at bryste sig af lang erfaring. Det gør Helge og Bo ikke. De er helt opmærksom på, at hvis erfaring kun er udtryk for, at tiden er gået, og den ene dag har været en kopi af den anden, så svarer erfaringen til at stå på perronen med en billet til et tog, der er kørt. Derfor har man hele vejen igennem udfordret sig selv og fokuseret stærkt på nytænkning og selvkritik. Udover unikke løsninger til kunder har det bl.a. resulteret i en række egne produkter med betydelig nyhedshøjde.
Som underleverandør indser man vigtigheden af værdikædetænkning. Der fokuseres ikke kun på kundernes behov, men også på kundernes kunders behov. Derfor lægger man vægt på at deltage i design og udvikling af nye produkter hos kunderne. Det er nødvendigt med dyb indsigt og forståelse af det egentlige, bagvedliggende behov og produktets bevægelse fra produktion til montering og drift. Dermed bliver det optimalt for kunden at fokusere på de samlede nettoomkostninger i forbindelse med samarbejdet i stedet for en nøgen pris. Prisen alene udgør kun en lille del af omkostningerne. Den del, der er sværest at gøre ret meget ved.
Sidst men ikke mindst, så er vores motto: "Det skal være nemt at være kunde hos INGEMANN"